Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
Tilføjet til kurven
stk.

Salgs- og leveringsbetingelser

Generelle oplysninger
GoShopping ApS
Cvr-nr.: 30521153
Gødstrupvej 60
7400 Herning

Tlf.: 70 777 558
Mail: info@goshopping.dk
Etableringsår: 2008

§ 1. Bestilling
Der kan bestilles varer / ydelser hos GoShopping ApS via vores hjemmeside, telefon, e-mail eller ved personlig henvendelse. Alle kontrakter indgås på dansk, og alle angivne priser er inkl. moms.

Alle priser er dagspriser og kan ikke garanteres ud i fremtiden. Vi tilbyder prismatch i 5 dage efter købet, hvis varen skulle blive nedsat efterfølgende på vores side. Prismatch efterfølgende er ikke gældende hvis der er tale om tidsbegrænsede tilbud eller tilbud med begrænset antal.

Betingelserne er gældende for GoShopping ApS, herunder KitchenOne.dk, RobotEksperten.dk og Renthjem.dk og Firmagaver.dk. Bemærk at Firmagaver.dk udelukkende er handel med virksomhed, hvorved priser på firmagaver.dk er oplyst ekskl. moms.

§ 2. Betaling
Vi tilbyder betaling via betalingskort (Dankort, Mastercard, Visa, Visa Electron, Maestro og JCB), forudbetalt bankoverførsel, EAN (offentlige kunder) eller finansiering. 

Bemærk: Ved betaling ved bankoverførsel er du ikke omfattet af indsigelsesordningen og pålægges et gebyr på 29 kroner.

Det er altid gebyrfrit at betale med betalingskort, og der kan aldrig trækkes et større beløb, end du har godkendt ved købet. Betalingen hæves først, når varen er afsendt. Hvis der kommer gebyrer på alternative betalingsformer er dette tydeligt angivet. 

Ved at betale med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når, dit dankort misbruges ved brug af pinkoden. 

Data, du sender hos GoShopping ApS i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun udbyderen, der kan læse dem. Hverken GoShopping ApS eller andre har mulighed for at læse dine personlige betalingsinformationer. 

§ 3. Levering
Alle bestillinger over 500 kroner leveres som hovedregel altid fragtfrit. Vi sender inden for Danmarks grænser. Ønsker du en ordre sendt til udlandet, kan dette kun ske efter forudgående aftale. For bestillinger under 500 kroner pålægges et fragtgebyr på 39 kroner inkl. moms. Som transportør benyttes primært GLS.

For produkter markeret med leveringstid 1 hverdag, gælder dette ved bestilling inden kl. 12:00.

Levering sker efter aftale med kunden. Skulle der mod forventning være fejl eller mangler i en ordre tilsendt fra os, bedes du kontakte os seneste 7 dage efter, du har modtaget ordren. Husk derfor at tjekke indholdet straks ved modtagelse af ordren.

Ved synlige fragtskader skal transportøren gøres opmærksom på skaden, og det skal noteres på fragtbrevet inden der kvitteres for modtagelse.

Lagerstatus: Der kan i sjældne tilfælde opstå fejl ved lageroptælling, som gør, at lageret ikke er 100 % korrekt opdateret, og at der derfor kan forekomme en længere leveringstid end først anslået. Er dette tilfældet, vil du selvfølgelig blive kontaktet med det samme.

§ 4. Reklamationsret
Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget. 

Ved udnyttelse af din reklamationsret, bedes du udfylde vores online serviceformular: www.goshopping.dk/service. Dette gøres for hurtigst mulig behandling af servicesagen.

Efter reglerne kan du også tilbagesende varen med en grundig beskrivelse af fejlen eller manglen. Varen bedes sendes til GoShopping ApS, Gødstrupvej 60, 7400 Herning. Det er også muligt at aflevere varen på adressen personligt efter aftale. Vi anbefaler dog udfyldelse af serviceformular, da fejl og mangler i mange tilfælde kan afhjælpes uden at hele produktet sendes ind. 

Erhvervskunder: For erhvervskunder er der 6 måneders reklamationsret fra ordreafgivelse. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger,  fonde og selvejende institutioner. Reklamationsretten kan bortfalde hvis varen anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng.

§ 5. Fortrydelsesret
Du har altid 365 dages fortrydelsesret, når du handler hos GoShopping ApS, og fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare. 

Du kan hente vores standardformular ved fortrydelse ved at klikke her. Alternativt brug venligst vores online returformular: http://www.goshopping.dk/retur.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.

Refundering af det fulde beløb kan kun ske, hvis varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, og retten til dette bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. En væsentlig forringelse kan være, hvis produktet er taget i brug (f.eks. hvis et genopladelig batteri er aktiveret eller et produkt er brugt med fødevarer).

Ved returnering af brugte varer forbeholder GoShopping ApS sig retten til at kræve godtgørelse for værdiforringelse, som fastsættes af fagpersonale hos GoShopping ApS ud fra gensalgsværdien. Et brugtgebyr kan udgøre 15 - 75 % af varens oprindelige salgspris, og fortrydelsesretten kan bortfalde af hygiejniske årsager ved enkelte plomberede produkter. Efter lovgivningen må forbrugere kun håndtere varen, som man ville have kunnet i en forretning. Returnering af brugte varer skal ske senest 14 dage efter modtagelsen.

Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af pakken, eller ikke afhente varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Dette medfører et ekspeditionsgebyr på 59 kroner inkl. moms.

Adresse til returnering: 
GoShopping ApS
Att: Returnering
Gødstrupvej 60
7400 Herning

Vigtigt - for hurtig ekspedition bedes du udfylde en online returformular: http://www.goshopping.dk/retur.

Vælger du at udnytte fortrydelsesretten, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Bemærk - vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Det er altid en god idé at gemme den originale emballage, indtil du har fundet ud af, om du vil beholde det købte eller ej. Manglende emballage kan nemlig i nogle tilfælde betyde, at varens salgsværdi forringes. Hvis en vare modtages retur og er skadet pga. dårlig emballering, fratages GoShopping ApS for ethvert ansvar til at refundere varens værdi.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger med pakken - gerne dit returnummer (fra returformularen).

Ved fremsendelse af gyldig postkvittering kan refunderingen som udgangspunkt ske med det samme. GoShopping ApS forbeholder sig dog retten til at vente med at refundere beløbet, til varen fysisk er kommet retur, hvis der er grund til at tro, at dokumentationen ikke er korrekt.

Erhvervskunder: For erhvervskunder er der ingen fortrydelsesret, medmindre andet skriftligt er aftalt. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger,  fonde og selvejende institutioner.

§ 6. Aftaleindgåelse
Du skal ved hvert køb acceptere vilkårene i forretningsbetingelserne. Du opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem. Købsaftaler med børn og unge under 18 år kan kun indgås af forældre eller andre, der lovligt kan handle på barnets eller den unges vegne.

§ 7. Persondatapolitik
For at du kan indgå en aftale med GoShopping ApS, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos GoShopping ApS og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Den dataansvarlige er GoShopping ApS.

Oplysninger afgivet til GoShopping ApS videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. 

Som registreret hos GoShopping ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes via e-mail: info@goshopping.dk.

§ 7.1 Cookiepolitik
GoShopping ApS bruger cookies på alle vores sider, da dette er nødvendigt for at siden kan fungere og er let at bruge. Der skal bl.a. bruges en cookie, for at et produkt kan tilføjes til kurven. Ved at klikke videre på vores side accepterer du automatisk brug af cookies.

Cookies giver også information om, hvordan siden bruges, hvilket primært bruges til måling af trafik og optimering af opsætningen. Alle cookies, som anvendes, er ikke skadelige og har ingen adgang til personfølsomme oplysninger eller mulighed for at sprede skadelige ting til andre programmer.

Guide til at slette cookies: Internet Explorer - Google Chrome - Mozilla Firefox - Safari - iPhone

Klagevejledning: Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice info@goshopping.dk. att. ledelsen. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Forbrugerombudsmanden - Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby - 41 71 51 51 - forbrugerombudsmanden@kfst.dk. Det er også muligt at ingive en klage via EU-kommissionens online klageportal: http://ec.europa.eu/odr (særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land).

Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr.
Autoriseret serviceværksted
Officiel forhandler af alle mærker
Læs alle dine fordele
Brug for hjælp?
Vi sidder klar på telefonen frem til klokken 16:00, husk at du også kan sende os en e-mail ved at klikke på linket nedenfor.
70 777 553
Seneste anmeldelser
Stort udvalg af de bedste mærker
Tilføjet til kurven
Gå til kurven
Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven